Kan du planlægge livet ?

I dag for 25 år siden gik jeg fra Skt. Knuds gymnasium med min studenterhue, et 5 tal i afsluttende eksamen (matematik) og et bevis på at 3 hæslige år var slut.
Det var dengang med hestevogn og hele verden lå åben!

Dog ikke med en matematisk studentereksamen der kunne bruges til at læse Jura, som jeg ville den gang.
Jeg var den første i slægten, der tog en studentereksamen men med et snit på 7,0 var den ikke meget bevendt.

Jeg gik i lære og uddannede mig til købmand og endte i Dansk Supermarked, hvor jeg i en alder af 21 år fik stress.

Jeg sadlede om og havde 3.5 år på seminariet. År der var fyldt med sjov og finde lidt mere ud af, hvem jeg var.
Hvor mine eksamener i gymnasiet var elendige, var mine eksamener på seminariet helt i top og sluttede med et 13 tal i sundhedsfag.

10 år blev det til som socialpædagog, hovedsagligt på døgninstitutioner og specialskole. En lederstilling blev det også til inden depression/udbrændthed og en rygskade gjorde at jeg igen gik nye veje.
Tog nye uddannelser (for egen regning) og startede op som selvstændig.

Det har været en broget og snørklet vej som selvstændig og den har både været hård, udviklende, sjov og fyldt med spændende opgaver og tonsvis af læring.

Da jeg stod der som ung student, havde jeg lagt livet i de rette folder,- topkarriere, navyblå blazer med guldknapper, høje hæle og højt hår

Men det blev bare aldrig sådan !

Og heldigvis for det 🙂

Jeg har skabt min egen vej og min egen karriere.
Jeg har skrevet og udgivet bøger.
Jeg har hjulpet tusindvis af mennesker til at leve livet med mere grundlæggende glæde, kærlighed og turde følge drømmene .

Kunne jeg vide det da jeg var 19 år?

Nej!

Drømte jeg overhovedet om det?

Nej!

Har det været det hele værd, smerten, rutcheturene, grådfyldte nætter, triste dage, og ustabil økonomi?

Ja!!

For jeg har fået tifold igen.

Ikke i karakterbogen!

Men i livet og på det personlige plan.

Eventyrlige oplevelser, netværk i hele verden, kontakt med fantastiske klienter, rejser, foredrag i ind og udland, grin, kærlighed og erfaringer.

Både op og nedture har gjort mig til den jeg er i dag

Og jeg er i dag dybt taknemmelig for hele rejsen

Steve Jobs har sagt: det er først når du kigger tilbage, at du kan se hvordan alle prikkerne hænger sammen

Og sådan drager jeg videre på mit eventyr og vil i en alder af 44 år starte på en kandidatuddannelse på universitetet trods min studentereksamen 😉

Så kære studenter, følg jeres hjerte og verden ligger stadig åben selvom studentereksamen ikke består af lutter 12taller eller du ikke kommer ind på dit drømmestudie.

Må din vej blive indholdsrig og sjov
❤❤❤

Love & Light

Christina Aros

Jeg har seriøst et problem!!!!!! Tror jeg nok!!

Er ved at afslutte dagens første session og spørger klienten, hvad udbyttet af dagens proces har været, hvortil hun svarer:

Det er jo vildt, det er så godt… Det er bare så dejligt at jeg kan begynde at mærke den kraft jeg har inde i mig……..tro på mig selv og min intuition
og fortsætter så:

nu har jeg taget mig sammen til at kigge på, hvem du er ( det her er hendes 7 session :-)) og læst på din hjemmeside, og hvor er det godt, at jeg ikke gjorde det inden jeg ringede til dig. ( der er en mening med alt)

Jeg ville ALDRIG turde gå i klinch med så dygtig en person, du kan så meget, du har så flotte udtalelser og du er sååååå dygtig…..
Men jeg føler mig tryg og godt tilpas og har gjort det fra starten.
Jeg er bare glad for, at jeg ringede til dig ud fra artiklen for ellers ville jeg bare have taget den der “gør det selv spåkone på hjørnet”, og hvor dumt havde det været, for så havde jeg jo hængt fast i mit liv.?

Den lod jeg så hænge i luften og jeg takkede hende for hendes feedback for…..
Hvis jeg skræmmer potentielle kunder væk, fordi jeg er dygtig og veluddannet så har jeg seriøst et problem med min formidling og markedsføring…..

Og på den anden side så var en anden klients feedback:
Jeg valgte transformationsprocessen ved coach Christina Aros på grund af Christinas energi, passion og sexede udstråling, hvilket alt sammen var egenskaber, som jeg ønskede tilbage i mit liv.

Begge kvinder er fabelagtige at arbejde med, og de er virkelig kommet langt, fra regnfrakkelommen (klients eget udtryk) til at være kvinder, der tror mere på dem selv, står ved dem selv og også tør bede om hjælp og være sårbare.

Sandheden er, at jeg også bare er et menneske, der har gået hele turen selv. Jeg har været igennem hele vridemaskinen og hamsterhjulet selv.
Jeg har smagt stressen og depressionens dårlige og bitre smag hele tre gange, har ladet mig styre af alle andres ve og vel fremfor mit eget, har været sortseer og negativ med meget lavt selvværd, har oplevet skilsmisse, spiseforstyrrelse, mistet alle mine ejendele, og en rygskade med efterfølgende fyring og revalidering.

Jeg har skabt drama, frustration, ked af det, irritation hos andre mennesker. Jeg har forsøgt at overbevise dem om, at jeg havde ret og mine værdier var bedst, og så har jeg troet, at jeg skulle være perfekt og havde ansvaret for andre menneskers humør.

Jeg har skubbet andre væk, jeg har trukket dem til mig, jeg har manipuleret, jeg har tudet, jeg har skældt ud, jeg har svigtet og er blevet svigtet, jeg har gjort hvad som helst for at holde fast i kærligheden og glemt mig selv og min egenkærlighed.

Og jeg kom videre FORDI…..

Jeg startede på en lang rejse og proces til at finde ud af, hvem jeg er og fordi jeg de fleste dage bruger de redskaber, jeg lærer mine klienter.
De fleste dage…
for jeg falder stadig i og sårer andre mennesker, jeg føler mig såret, jeg siger og gør dumme ting, jeg føler mig presset og jeg føler nogle gange at verden er uretfærdig overfor mig.

Og det er vel i bund og grund det livet handler om..

AT TURDE MÆRKE, AT TURDE FØLE, AT TURDE SANSE, AT TURDE RUMME ALLE FØLELSER …………………..

Uden at bedømme og fordømme mig selv eller andre <3<3<3

Derfor er jeg virkelig også så vildt taknemmelig for at få muligheden for at arbejde med så fantastiske mennesker, som ønsker mere glæde, mere balance og som tør kigge ned i den monster tunge kuffert de slæber efter sig. Rydde ud i den, gøre den lettere og turde rejse ud på nye eventyr med bevidstheden om at de er helt fantastiske lige præcis sådan som de er <3<3<3

De tør tage ansvar for deres liv, re-integrere deres sårede barn og finde ind til deres egne behov, deres kærlighed til dem selv og finde ind til hvem de i virkeligheden ønsker at være.

” You can become whom ever you want,- as long as YOU WANT it” – Christina Aros​

Med kærlighed og lys

Christina Aros

Integrative Coach Professional ™ 

 

Founder of Mindflowness ® & a life in 3D, DREAM, DARE & DO – the soul process to reinvent the real you

Det er bare sådan jeg er…..?

Hører du nogle gange dig selv sige:

Jamen det er jo bare sådan jeg er

eller

Jeg kan jo ikke gøre noget ved det, sådan er min mor/far også……

Så må jeg skuffe dig og sige, at du ikke har helt ret..

Ja selvfølgelig er det sådan du er, men du behøver ikke være sådan resten af livet.

Ja sådan er din mor/far også, men du behøver ikke være eller gøre det samme.

Det er helt op til dig selv!

Du har selv ansvaret for, hvilket liv du ønsker og hvordan du vil have det.

Ikke kun er du ansvarlig for de valg du har taget og som har bragt dig til der, hvor du er i dag. Du er også ansvarlig for de valg du tager i dag og i morgen som vil afgøre, hvor du er i dit liv om et år eller om ti år.

Du kan hele livet omprogrammere dine celler, dit følelsesmæssige dna, dine tanker, dine afhængigheder, dine vaner, din historie osv.

Ofte handler det om forståelse for, hvornår mønstrene er opstået og hvordan de har forsøgt at hjælpe dig tidligere i livet, og ligeledes, hvordan de i dag styrer dit liv på en ikke altid hensigtsmæssig måde.

Det er enormt interessant, at arbejde med mine klienter om denne forståelse.

At alle de måder de opfører sig på i dag,  handler om nogle helt ubevidste valg de har taget som barn udfra reaktioner, begivenheder, oplevelser, situationer, kærlighedsmønstre osv.

Valg der på daværende tidspunktet hjalp dem, eller beskyttede dem fra at få disse oplevelser og reaktioner igen.

Eksempeltvis har jeg arbejdet rigtig meget med mine klienter om det her med at skulle kontrollere alt, hvad der overhovedet kan kontrolleres og meget ofte også alt det der ikke kan kontrolleres.

Hvis man har haft en barndom med stor usikkerhed i form af alkohol, syge forældre eller lign. så har kontrol jo været en super god egenskab at oparbejde som barn, for at beskytte sig selv og regne tingene ud inden de skete.

Kontrol er som voksen også en fabelagtig egenskab… når man ikke er styret af den på det underbevidste plan men selv kan bestemme, hvor og hvornår kontrollen skal bruges.

så alle egenskaber og kvaliteter vi har kan bruges til noget der støtter os eller de kan bruges til noget der hæmmer os,- men i bund og grund handler det hele om dine tanker omkring det.

Lige gyldigt hvad der sker i dit liv eller er sket i dit liv, handler det om de tanker der er omkring det, dine vurderinger og den mening du tillægger tingene og dine oplevelser.

Hvad nu, hvis du i bund og grund bare kunne ændre din historie, dit liv, dine forhold og dine vaner ved at tænke anderledes?

DET KAN DU!!!!

Jeg er vild med forskningen omkring epi genetics og hvordan vores tanker kan ændre vores celler, og vores liv, og faldt lige over en artikel fra videnskabens verden af Bruce Lipton, som jeg her deler med dig.

Kærlighed og lys

Christina Aros

Og det eneste hun virkelig gjorde var………

at danse….

Øh nej det var vist noget fra en TV2 sang, der lige dukkede op i mit hoved.

Jeg skylder jer en vinder af konkurrencen, der udløb i mandags kl. 12. 00 og som rent faktisk også blev trukket i mandags, men af visse årsager læs undskyldninger, endnu ikke er annonceret.

Det er jo altid dejligt at have så travlt med klienter, at jeg ikke har tid til at skrive et blog indlæg, men nu skal der jo være plads til begge dele… så hermed er undskyldningen slettet og TAAAADAAAAAAAAA

vinderen er…….

Nååå nej, venter lige lidt, for her er, hvad der virkelig skete:

Ja tak, jeg åbnede døren og goddav du, jeg vadede nærmest ind i foredragsholderens lærred til powerpoint.

I et split sekund når jeg lige at tænke: arghhh flot Aros, nu kan alle da se at du kommer for sent. Men trak så vejret og fandt tilbage i mig og gik stille og roligt ind med hovedet højt men uden at fylde og uden at larme satte jeg mig på den angivet plads på række et. Uden egentlig at kigge på hvem der ellers var i lokalet. Og helt uden dårlig samvittighed.

Da jeg oplevede at kurset/oplæggene ikke ville indeholde det, jeg troede og havde brug for bestemte jeg mig for at gå i pausen.

Jeg fortalte arrangørerne, hvorfor jeg gik og jeg påtog mig ansvaret for selv at have valgt forkert. Og så gik jeg med oprejst pande og rank ryg, for som mange af jer har skrevet så havde jeg god samvittighed.

For hvem siger, at det ikke er tilladt at gå og så bruge tiden mere fornuftigt.

Derfor besøgte jeg min søde ex svigermor som boede tæt på og havde en mere værdifuld – for MIG – eftermiddag.

Tusind tak til alle jer der har deltaget både via nyhedsmail, facebook samt her på bloggen. Vinderen er trukket af mini prinsessen herhjemme. Alle rigtige besvarelser havde fået et nummer og det var nummer 3, der blev trukket ud.

Så tillykke til:

Charlotte Dannisgård says:

April 20, 2015 at 6:42 am (Edit)

Jeg føler mig overbevist om at du træder ind i lokalet, for sent, med et stort smil på læben som om det er det mest naturlige i verden. Har oplevet dig live og ved hvor meget du hviler i dig selv on stage;-) Hvis det ikke forstyrrer for meget undskylder du måske, men helt uden tegn på dårlig samvittighed (hvad skulle du også have dårlig samvittighed over i den sammenhæng…)
Da du opdager at det ikke er et kursus som lever op til dine forventninger vælger du at gå før tid. For ikke at være uhøflig går du i en af de indlagte pauser,- og jeg gætter på at du siger det som det er, nemlig at kurset ikke helt lever op til det du har brug for, og at du derfor vælger at trække dig. Dette igen uden nogen form for dårlig samvittighed eller at snige sig ud af bagdøren;-)

Tak for at være med på legen og tak for jeres søde ord til mig

Der er nemlig INGEN, ABSOLUT INGEN grund til at have dårlig samvittighed eller at deltage i noget, du ikke har glæde af men mere bliver irriteret over.

Du er nu en gang den vigtigste i dit liv og det er ikke vigtigt, hvad andre tænker om dig med mindre du skal giftes med dem..hihihi ❤

Velkommen til foråret fyldt med kærlighed og lys

Christina Aros

Hvad gør du? (gætteleg og du kan vinde et billede af Per Hillo)

Hvad gør du?

Når du er til et arrangement, et kursus, en fest eller noget helt andet……

HVIS

du føler, at du spilder din tid?

Bliver du?

Fordi, du er opdraget til at tage hensyn til andre, og nu har de jo også arrangeret det eller du tænker måske, at nu har du meldt dig til, så derfor må du blive?

Eller

Forlader du etablissementet med mere eller mindre god samvittighed?

I går havde jeg meldt mig til en eftermiddag om forebyggelse af stress.

For det første kom jeg for sent, fordi jeg kørte forkert.

Da jeg så ankom, var lokalet indrettet således at man gik ind lige bag ved oplægsholderen og dennes powerpointlærred, så alle kunne se mig og de efterfølgende, komme for sent.

Det kunne hyle rigtig mange ud, men man kunne også bare tage det som det er og sætte sig stille og roligt ned.

Du må selv gætte, hvordan jeg gik ind 🙂

Men her er et lille spor.

Jeg har ofte undret mig over….

Hvorfor bliver vi egentlige pinlige over, at alle kan se os komme for sent?

Altså jeg tænker, vi ville jo være kommet for sent alligevel.

Er det fordi vi tror, de tænker dårligt om os?

Er det fordi, vi er flove over, at vi ikke kan komme til tiden ?(læs igen: hvad tænker andre så ikke om os)

Er det fordi, vi ikke kan lide at være genstand for andres opmærksomhed? (læs igen: hvad tænker de mon om os)

Som foredragsholder, tv vært (vidste du egentlig at jeg har haft mit eget talkshow – du finder et par af programmerne på min youtube kanal) og underviser er jeg vant til at have andres øjne rettet på mig hele tiden. Jeg er vant til, at de (be)dømmer mig, hver gang jeg siger noget, har en mening om alt, hvad jeg laver… og det er helt fint.

Det er en del af gamet.

Jeg er okay med det.

Det vigtigste for mig er, hvad jeg tænker om mig selv.

Og skulle du komme i en situation, hvor du lige pludselig og hel uventet står foran en gruppe af mennesker, hvad enten du kommer for sent eller ej, så træk vejret dybt og få fat i styrken og troen på dig selv inden i.

Ja jeg ved det: nemmere sagt end gjort. Men giv det nu et forsøg, ellers ved du hvor jeg er, hvis du vil have hjælp til at blive bedre til det.

OG NU TILBAGE TIL I GÅR

Efter at have siddet der en lille times tid og deltaget i de øvelser der nu var, måtte jeg erkende, at jeg var det forkerte sted og at JEG havde meldt mig til et forkert arrangement.

Jeg har arbejdet med stressramte og deprimerede i over 8 år, og de oplysninger der kom under arrangement var efter min mening ikke forebyggende ej heller up to date for mig.

Ja jeg er kritisk, men jeg går efter det bedste for jeg vil også tilbyde det bedste til mine klienter.

Så er det tid til at gætte igen?

Blev jeg til det sluttede 2 timer efter ?

Gik jeg og kom med en undskyldning om, hvorfor jeg gik?

Gik jeg og sagde det, som det var?

Gik jeg uden at sige noget?

Havde jeg god eller dårlig samvittighed?

Det er lige her at du kommer ind i billedet, for jeg vil gerne have dit bud på, hvad jeg gjorde.

Så derfor er det tid til KONKURRENCE

Alle der kommer med det rigtige svar har mulighed for at vinde

ET KUNST TRYK af Per Hillo

Jeg trækker lod blandt de rigtige svar, hvis der er nogle 🙂

Alt du skal gøre et at sende mig dit svar eller deltage med en kommentar på bloggen eller på facebook senest mandag den 20.4 kl 12.00

Med kærlighed og lys

Christina Aros

NYHED

Mindflowness® retreat i Sydfrankrig

Kursus i mindfulness og pædagogik I & II

Yoga, meditation og mindfulness

Du er velkommen til at følge en af mine blogs her

Eller du kan følge mig på Facebook og Twitter

 

Når du er i transit i dit liv, inklusiv tyggegummi og næsebor!

I mandags var jeg på vej til en 50 års fødselsdagsreception, og mens jeg kørte der i bilen faldt mine tanker på at lige nu er jeg et sted i mit liv, hvor jeg på en eller anden måde har været før.

Ikke at det er det samme sted, men oplevelsen af at være i transit,- på vej hen til noget andet.

Den følelse har jeg været i før.

Hvor jeg tidligere ikke har lyttet vildt meget og heller ikke haft tålmodigheden, så er det anderledes denne gang.

Jeg har nemlig valgt at nyde lige præcis der hvor jeg er lige nu, vel vidende at jeg er på det helt rigtige spor og den helt rigtige rejse.

Jeg håber at du kan se videoen nedenfor.

Den er skudt meget impulsivt og jeg har heller ikke redigeret den, for det var mine tanker lige der. Inklusiv tyggegummi og næsebor

Lad mig endelig høre dine tanker om, de gange du har oplevet at være i transit og hvad du har gjort. Brug endelig kommentarfeltet nedenfor

Med kærlighed og Lys

Christina

Når livet bare føles forkert!! (5 tips til at leve mere autentisk)

For mange år siden arbejdede jeg i en stor organisation, og skal jeg være helt ærlig, så var jeg ikke specielt vild med det.

Men det troede jeg.

Jobbet føltes ikke helt rigtigt eller også var det stedet.

Det er ofte den følelse vi får, når vi ikke lever helt autentisk, eller når vi lever efter værdier, præferencer og evner som ikke er kongruente med os selv.

Når vi føler at der er noget galt.

Vi er så at sige ude af synkronisitet, selv om tingene på overfladen ser rigtige ud.

Forleden dag sagde en af mine klienter:

Jeg er så bange for, at de skal finde ud af, at jeg ikke kan noget som helst alligevel.

PÅ overfladen ser alt perfekt ud i hendes liv, men følelsen hun har inden i, er ude af synkronisitet med den hun i virkeligheden er.

Det kender du måske selv?

Nå men tilbage til for cirka 20 år siden. Jeg arbejdede helt vildt meget, og udover en arbejdsdag på ofte 12 – 14 timer havde jeg også et par timers kørsel til og fra arbejdet.

så i en alder af 21 år, var jeg stresset.

21 år!!!

Man bliver da ikke stresset som 21 årig tænkte jeg og følte mig som en stor FIASKO..

Men ved du hvad ?

Det var hverken jobbet eller den lange kørsel, der stressede mig.

Det var fordi, jeg ikke vidste, hvem jeg var helt inde i min kerne.

Og jeg vidste ikke, hvad jeg virkelig ville.

Jo jo jeg havde en ide om det – men en ting var sikkert……

Jeg ville i hvert fald ikke leve mit liv på den måde, jeg gjorde det lige der.

Jobbet var bare ikke i overensstemmelse med mig eller mine værdier.

Jeg følte mig ikke GOD NOK.

Jeg følte mig FORKERT.

og jeg følte slet ikke, at jeg var i kontakt med mig selv.

Og lige her begyndte min rejse på at finde ind til, hvem jeg var og dermed leve et mere ægte og autentisk liv.

Men hvad betyder det at leve autentisk.

Min definition er:

At føle sig hel og turde stå ved sig selv, med alt hvad det indebærer uden at gøre noget bestemt.

At du kan være dig selv uden at skulle forestille at være en anden.

Altså at du helt uhindret og uden besvær hver dag kan være dit sande jeg.

Grundlæggende handler det om, at du har selvindsigt og er selvbevidst.

(hvilket jeg ikke havde. Jeg troede jeg havde det, men ærligt, det havde jeg ikke)

Autentiske mennesker accepterer deres styrker og deres svagheder. De er i kontakt med deres værdier, deres ønsker og vælger helt bevidst handlinger, der er i overenstemmelse med deres værdier og ønsker.

Et par af mine yndlingscitater er:

Be Yourself, Everyone Else Is Already Taken.

Du er født original så lad være med at dø som en kopi.

Men det er bare dødsvært nogle gange. Og tro mig…

Jeg falder også i.

Men når vi lever et autentisk liv, så tror jeg på, at livet og de relationer vi har i livet bliver dybere.

Fordi vi tør være transparente og sårbare.

Og når vi har evnen til at turde være sårbar og når vi virkelig tør vise andre, hvem vi er, så kan vi også slippe presset om at være på en bestemt måde, slippet presset med at være perfekte, og slippet presset med altid at søge andre menneskers anerkendelse og accept.

I min verden er det den ultimative frihed.

Friheden til at være dig lige præcis så fantastisk, værdifuld og skinnende du er.

Jeg har arbejdet med at turde rumme alle sider af mig selv igennem de sidste 15 år og det bliver ikke bedre.

Driller 🙂

Der er altid plads til forbedringer.

Jeg arbejder stadig på det og her forleden dag, brød jeg fuldstændig sammen på en mindfulnessuddannelse, jeg går på.

Fordi jeg så inderligt ønskede, at de andre skulle se mig som mere end energisk, sprudlende, sej og modig.

Ord der altid klæber sig fast til mig. Også denne gang, da vi skulle anerkende hinanden for en positiv kvalitet.

Og jeg er dem alle. Og det har jeg fuld accept af.

Jeg vil også bare gerne, at de havde set modpolen til det.

Hvorfor spørger du måske.

Hvorfor ikke bare være glad for de fede ord?

Ja det spurgte jeg også mig selv om.

Fordi jeg var fanget i et ønske om, at andre så mig på en bestemt måde. Så mig som kærlig, sårbar, stille osv. fordi jeg arbejder intenst på at vise mere af de sider og synes rent faktisk jeg gør det mere og mere.

Og lige der faldt jeg i…

 Skuffelsen.

Skuffelsen over ikke at være lykkedes med min mission.

Men der er ingen mission.

Det er jo det, der er hele humlen i min væren og turde være mig.

Jeg skal ikke vise noget bestemt. Jeg skal bare være mig lige der i nuet.

At vide og være bevidst om, at jeg rent faktisk er enormt sårbar, kan være vildt stille, er ovenud kærlig og alt muligt andet.

Og lige præcis selvbevidstheden om egne mønstre, sider og kvaliteter er for mig grundstenen i at leve et ægte autentisk liv.

At sætte dig selv fri fra egne og andres forventninger om at være på en bestemt måde, for så kan du være tilstede lige nu og her. Være nærværende i alle livets henseender og relationer samt være I stand til at være med dine “fejl og mangler” fordi du accepterer at du “bare” er et menneske.

5 tips til at leve et mere autentisk og ægte liv

1.

Revurder dine livsværdier. Det er svært at være autentisk, hvis du ikke ved, hvad du sætter pris på og drømmer om. Ofte holder vi fast i de værdier vi har fået med hjemmefra. Så bliv klar på, hvad du vil, og hvad du værdsætter i livet.

2.

Ha’ et åbent sind. Autentisitet blomstrer når vi ikke kun ser verden fra vores eget synspunkt og sandhed, for så bliver vi hurtigt fanget af begrænsninger, negative tænkning og fastlåste mønstre: vi holder stædigt fast i egne meninger.

Udfordre dig selv til at se alle sider af situationen. Vær åben.

3.

Hvis du virkelig kendte mig, så ville du vide dette:

_________________________ (udfyld selv)

Så hvis du skulle fortælle mig noget om dig, jeg ikke vidste, hvad ville det så være?

At være autentisk handler også om at have tillid til andre og nogle gange føles det skræmmende og sårbart at skulle dele noget,  men det opbygger også intimitet.

Så prøv at lave denne øvelse med en partner, ven, veninde osv.

4.

Prøv at lægge mærke til når du IKKE er dig, ikke er autentisk. Når du forestiller dig at være noget, du ikke er. . (ja jeg ved godt vi er alt, men nogle gange har vi ikke fuldt ejerskab over tingene og vil gerne at andre ser os på en bestemt måde) Hvilken frygt ligger der bag dine handlinger.

(eks. Ellers kan de ikke lide mig, de synes ikke jeg er god nok osv.)

5.

Stol på din intuition. Mærk efter når tingene ikke føles rigtige og stol på det. Det er ofte et tegn på, at du ikke lever i overensstemmelse med dig selv og dine værdier. Men lever efter andres målestok.

MAKE YOUR DREAMS COME TRUE

RABATTEN på 1000 kr. til workshoppen “et liv i 3D, DREAM, DARE & DO, hvor du finder ind til hvem du er og hvad du vil, slutter i aften kl 00.00

Så vil du bruge en hel dag på at få mere grundlæggende glæde og få fanget nogle af dine drømme, så bestil din billet her

Med kærlighed og lys

Christina Aros

NYHED

MINDFULNESS RETREAT med yoga, meditation og selvkærlighed i Maria Magdalenas fodspor i Kurbyen Renne-le- Bain i Syd Frankrig.

6.6-10-6 samt 12.6 – 16.6.2015

Jeg har ikke annonceret det endnu, men flere pladser er allerede solgt, og der er kun plads til 10 på hvert hold.

Priser fra kr. 5500 for 5 dage inklusiv forplejning

Drømmer du om at møde Mister Grey?

Forleden sad jeg hos frisøren, da samtalen faldt på den kommende premiere på Fifty shades of grey, hvor vi får indblik i Mister Greys udlevelser af mere eller mindre kinky men helt sikre erotiske fantasier alt efter hvilke preferencer, vi hver især har – dominans eller vanille.

Nå men bare rolig dette indlæg handler ikke om sex?

Tværtimod.

Tilbage til frisørstolen, hvor jeg sad under varmehjelmen, for at få fjernet sporene af en anden grey, der på mystisk vis havde fundet vej til min hårpragt i løbet af en weekend.

okay,- der er kommet nye pærer i lamperne på badeværelset 🙂

Nå, men altså i stolen ved siden af sad en kvinde tættere på de 50 år end på de 40 år og “samtalede” med frisøren om filmen Fifty shades of grey.

Og jeg indrømmer det.

Jeg morede mig. Højlydt!

Den her fantastiske kvinde havde siddet med tre computere tændt for at få billetter til premieren kl 21:30

Ikke så meget for filmens skyld men fordi hun drømte om at se mænd komme gående med deres slaver i halsbånd, og hun satsede også gevaldigt på lidt lir i biffen.

Jeg betragter mig selv som pænt fordomsfri men for filan jeg grinede højt. Og med stor respekt for hende.

For at turde stå ved sin drøm og så lige der i frisørsalonen, er da både modigt og morsomt – i min verden.

Det blev sjovere.

Og jeg faldt fuldstændig fra hinanden, da hun brokkede sig over valget af den mandlige skuespiller.

I hendes drøm skulle den nemlig være spillet af David Caruso

og lige der – lige der må jeg indrømme at jeg slet ikke kunne dy mig.

Come on… hvem fantaserer om David Caruso ( ja det gjorde hun jo tydeligvis)

Kender du ham ikke, så vær’se’god

I min verden, er der absolut intet sexet over ham. Men igen hver sin smag.

Men det jeg virkelig faldt på halen af beundring over var, at her sad en kvinde og hvilede fuldstændig i sin drøm eller måske rettere fantasi og hun var fløjtende ligeglad med, hvad andre tænkte om det.

RESPEKT.

I just LÅÅÅÅÅÅVE it som Ole Henriksen ville sige det.

Og det sagde jeg også til hende.

For hver evig eneste uge møder jeg mennesker som ofte ikke tør komme i kontakt med deres drømme, og hvis de er i kontakt med dem,  tør de ikke fortælle andre om drømmene og da slet ikke forfølge dem af frygt for, hvad andre vil tænke om dem eller at de så ikke lever op til andres forventninger eller ikke lykkedes med at opnå drømmen..

Det synes jeg er ærgerligt.

Så jeg vil gerne slå et slag for, at vi skal turde drømme noget mere og vi skal turde realisere vores drømme og leve mere i tråd med, hvad vi inderst inde drømmer om – ikke i hovedet og hvad vi burde, – men at få kontakt til det sted inde  i hvad enten det er hjertet, maven eller hvor det nu er, som fortæller os, hvad vi drømmer men og så skal vi turde gå efter det.

Kærlighed og lys

Christina

http://www.christinaaros.dk

Er du tyrefægter eller tyr i dit liv?

Jeg vil vove at påstå, at de fleste af os kan forestille os en dejlig varm sommerdag i en spansk tyrefægterarena med masser af hujende publikummer, der kun venter på at tyrefægteren (Matadoren med sin røde kappe) gør sin entre og endnu vigtigere den fnysende tyr med ring i næsen, som står og småstamper og venter på at blive lukket ud af sin indhegning. Og vi har alle hver især vores mening om denne form for “underholdning” – og jeg er slet ikke fan af det, da jeg synes det er dyreplageri, og ja jeg ved godt at det er en gammel tradition!

Men Christina ærlig talt, hvordan hænger det sammen med min hverdag?

Det kommer jeg til lige nu. Men jeg vil lige fortælle dig en lille historie fra mit eget liv.

For mange år siden havde jeg en kæreste i England som var ubeskrivelig god til at være min helt egen personlige tyrefægter…

Eller også var det mig der var helt vildt god til at reagere som en tyr!?

Ja ja ….. måske ikke lige sådan som du lige forestiller dig lige nu!!!

Jeg er normalt vældig rummelig og accepterende, og jeg hidser mig ikke op over småting og gider generelt ikke skændes og diskutere.  Men jeg kan godt provokeres.

Det er naturligvis mit eget valg, men jeg kan garantere dig for, at jeg lige som tyren i arenaen der får kastet spyd på sig og hvor der konstant viftes en rød klud foran den, også gik til angreb og blev forvandlet til noget, jeg langt fra er stolt af eller for den sags skyld ønsker at holde fast i i længere tid af gangen.

Han var intet mindre end eminent til at være mig utro, drikke sig voldsomt fuld ofte hver dag og derefter råbe af tjenerne på restaurant eller falde i søvn på sofaen kl 21, ydmyge mig overfor vennerne, fortælle mig hvor uduelig og dum jeg var, fordi jeg ikke kunne læse hans tanker, eller hvor lidt succesfuld jeg var, fordi jeg ikke tjente 2 millioner som ham eller kørte i en smart sportsvogn eller også udviste jeg ikke nok taknemmelig for det han gjorde for mig eller forærede mig.

Der var sådan set ikke meget, jeg kunne gøre rigtig og med en meget veludviklet sans for retfærdighed samt en ubevidst opdagelse af, hvor “dum” jeg rent faktisk var at finde mig i det og prøve at lave om på mig selv for at få stabilitet og kærlighed i mit liv ( hvilket jeg jo slet ikke fik, fordi det hele altid var et stort drama fyldt med skyld) samt efter at have været utrolig lyttende, forklarende og overbærende overfor ham, blev jeg rent faktisk mere og mere agressiv og mistede mere og mere mig selv.

Ud af til var jeg vældig sød og rar, medgørlig og opofrende kæreste men inden i var jeg i tusinde stykker og forsøgte bare at give endnu mere, gøre endnu mere, være mere tålmodig og mere lyttende…..

Men hvis han bare viftede med den røde klud en lille bitte smule, – han skulle egentlig bare schysse af mig – oooh er du vild, jeg hader at blive schysset på! så kom tyren inden i mig frem.

Jeg taler normalt flydende engelsk og har et meget stort ordforråd på engelsk, men jeg oplevede at når jeg var rasende og følte mig trængt op i et hjørne efter utallige gange at have forsøgt at kommunikere på en rolig måde, hvad jeg følte, mente og ønskede uden at det blev hørt, så blev jeg intet mindre end primitiv indtil jeg til sidst gik til angreb som en såret tyr, der bare ville forsvare sig.

Jeg bandede og svovlede meget højt på engelsk (og alle der har haft noget med englændere at gøre ved, at du bander bare ikke og bruger slet ikke ordet F**k)

Jeg råbte og skreg af ham, og jo mere jeg gjorde det, jo mere shyssede han af mig, for tænk nu, hvis andre hørte mig.

Jeg var da total ligeglad med andre, men jeg var virkelig ikke ligeglad med den røde klud han holdte op foran mig..

Og jeg tabte…

Hver gang…

MIG SELV til min egen indre rasende og sårede tyr.

Men jeg fik også luft for mine frustrationer og heldigvis fik jeg også nok af det kæmpemæssige drama og af ham.

Og så lærte jeg rigtig meget om mig selv:

• Nemlig at jeg fortjener bedre, men hvis jeg ikke behandler mig selv bedre, så gør ingen andre det heller ikke.
• at jeg rent faktisk er mere værd end at være omgivet af konstant skyld og drama
• at jeg IKKE skal lave om på mig selv for at få kærlighed,
• at kærlighed ikke kan købes for penge eller rettere at penge IKKE kan købe kærlighed
• at jeg ønsker at omgive mig med mennesker der kommunikerer på en accepterende og respektfuld måde
• at det er okay at sætte grænser og sige fra
• at det er okay at blive vred

Men jeg lærte også, at jeg selv kan være tyrefægteren, og derved provokere andre mennesker, hvad enten det er bevidst eller ubevidst.. F.eks når jeg bander..

(det er så mit nytårsfortsæt, ikke at bruge bandeord, når jeg virkelig vil udtrykke mig effektfuldt)

Jeg tror på, at vi alle har både tyrefægteren og tyren inden i os, og at de kommer til udtryk mere eller mindre hensigtsmæssigt alt efter, hvor meget vi selv kontrollerer dem og har accepteret at de er en del af os.

Prøv at kigge på den sidste uge eller bare de sidste tre dage af dit liv.

Har du mødt tyrefægteren i dig selv eller andre?

Har du mødt tyren i dig selv eller hos andre?

Og var det hensigtsmæssigt?

Eller viser du aldrig disse dele af dig selv af frygt for, hvad andre tænker, så tænk lidt over hvornår det kunne være godt for dig bruge det noget mere.

Personligt har jeg det i dag accepteret at jeg både har tyren og matadoren inden i,- og en sjælden gang kommer de til udtryk, for ja jeg kan også svinge den røde kappe og jeg kan også tordne frem med hornene først, selv om jeg efterhånden har forstået at andres meninger af mig ikke nødvendigvis behøver være mine, så derfor behøver jeg ikke føle mig såret over deres meninger men udelukkende være på min egen banehalvdel.

og ja det smutter også en gang imellem for mig.

Så nu svinger jeg kappen og smutter til drømmeland for at få min skønhedssøvn

Love and light

Christina

http://www.christinaaros.dk

Jeg er så træt af stærke kvinder!

For et par måneder siden var jeg til fodboldkamp,- ja indrømmet, det er måske ikke det mest ultra feminine men sandheden er, at jeg godt kan lide at se fodbold, har klienter der er professionelle fodboldspillere, og da jeg var yngre, kunne jeg stort set Premier League spillerne udenad. Derudover er fodboldkampe bare et glimrende sted at netværke, når jeg er selvstændig.

Nå men i pausen sad jeg så og snakkede med en kammerat som så sagde:

Sådan er det med stærke kvinder som dig Christina, det er nogle gange lidt svær for os mænd!

SÅDAN!

Så var jeg proppet ned i kassen med mærkatet: STÆRK KVINDE,-  Kan selv og vil selv.

Og jeg må indrømme, det er ikke første gang, jeg har hørt det. Det kan udtrykkes forskelligt og her er en anden, jeg har fået: Hvorfor er du ikke lidt mere feminin Christina? (sagt på første date for en del år siden, og det han mente var: hvorfor viser du ikke lidt mere hud!)

Så er det at jeg ligner et måbende spørgsmålstegn, eller en der lige er faldet ned fra månen, for når jeg kigger på mig selv ser jeg en ultra feminin kvinde meget ofte iført kjole og stiletter, med langt mørkt hår og make-up, som meget ofte også er total fjantetøse- og Nynne-agtig.

Eler hvad med, du er sådan en superwoman og helt vildt energisk!

Jeg har virkelig undret mig og filosoferet meget over disse kommentarer, og hvordan jeg virker på andre. Hvad er det jeg sender ud?

Ja, jeg har haft en skolegang med massivt mobning, så ja, jeg har lært at klare mig selv meget tidligt og endda også lært at slå fra mig både verbalt og fysisk (og bare roligt, jeg slår ikke mere :-))

Ja, jeg er alenemor, så ja jeg har lært at klare mig selv og komme luft i dækkene, klippe hækken, fælde træer, styre økonomien, ordne forsikringer, og bakke med traileren – ofte iført klip klapper eller hæle på genbrugspladsen (hvilket IKKE kan anbefales :-))

Ja, jeg har rent faktisk meget energi og jeg er også meget udadvendt og imødekommende, men det gør mig da ikke til en superwoman. Jeg har bare lært at prioritere mine kræfter og har valgt et positivt livssyn. Og når jeg er flad og viser det, så oplever jeg at andre har rigtig svært ved at rumme det og mig. (men jeg fortsætter nu med at være flad og krøllet en gang imellem :-))

Ja, jeg er selvstændig erhvervsdrivende og har lært at tage beslutninger – ofte store og hurtige beslutninger, og nogle gange med store beløb involveret både på den ene og den anden side af nullet, så ja jeg har lært at navigere i kaos og have is i maven.

Gør det mig til en stærk kvinde?

Gør det mig maskulin?

NEJ; det tror jeg faktisk ikke, at det gør.

Det gør mig til en selvstændig feminin kvinde, der har lært at tænke selv, klare sig selv, og handle selv for der er ingen andre der gør det!

Og er du sindssyg jeg ville ønske, at der var en der hjalp mig med det hele, men sådan ser mit liv ikke ud pt.

Jeg er utrolig sårbar og jeg har også dage, hvor jeg bander det hele langt væk. F.eks. i dag, da jeg skulle slæbe juletræet ind, så det kunne tørre, og måtte save grene af for at det kunne bakses ned i juletræsfoden. – og jo jeg bad ungerne om hjælp.

Eller når uindbudte gæster har rodet alt igennem og stjålet mine ejendele, så græder jeg og sætter mig hulkende på køkkengulvet og ønsker at et par stærke arme tager rundt om mig og fortæller mig at alt er okay, og jeg kan være tryg.

Eller når græsset står i en halv meters højde fordi jeg ikke lige har haft tid til hverken at slå det eller fjerne ukrudt, så ville jeg nyde at der var en mand, som helt naturligt er stærkere end mig, til at hjælpe mig med at skubbe maskinen, samle græsset og og hjælpe med at køre på affaldsstationen.

MEN det er der ikke….

Og derfor må jeg gøre det selv, og jeg må rejse mig, tørre tårerne væk og fortsætte med at leve livet!

Det betyder nødvendigvis IKKE, at jeg er en stærk kvinde, men det betyder at jeg er en feminin kvinde, der har lært at gøre tingene selv, fordi de ikke ordner sig af sig selv.

Mit juleønske er, at vi holder op med at putte hinanden ned i kasser og kommer mærkater på:

Nåååå du er nok sådan en der er spirituel! (læs Hippie eller underlig)

Nåååå du er også bare en stærk kvinde, der skræmmer mændende væk! (læs man-eater eller umulig at leve sammen med)

nåååå du er også så maskulin og beslutsom! (læs fremme i skoene, ikke feminin og vil bestemme alt)

Og sådan kunne jeg blive ved.

Kasserne passer ikke på nogen af os – og alligevel passer alle kasserne på os.

For vi er det hele.

Jeg er ikke kun en stærk kvinde, jeg er også sårbar og svag, og har brug for hjælp- og VIL meget gerne have hjælp.

Jeg er ikke kun maskulin, men utrolig feminin hver gang muligheden byder sig, og jeg har ikke brug for at bestemme alting altid – tværtimod!

Jeg er ikke kun superwoman med masser af energi, men også utrolig sensitiv og har brug for masser af alene-tid til at lade op, og elsker at lave ingenting!

Jeg er ikke kun til fest og farver, men elsker at tage til havet eller i skoven og gå en lang tur!

Jeg er ikke kun beslutsom, men kan nogle gange være lang tid om at finde ud af, hvad jeg vil.

Jeg er ikke kun spirituel, jeg er ikke kun drømmende, jeg er ikke kun hausfrau, jeg er ikke kun en pæn pige, jeg er ikke kun doven, jeg er ikke kun intelligent, jeg er ikke kun overskudsagtig, jeg er ikke kun mor, jeg er ikke kun underlig, jeg er ikke kun fjollet, jeg er ikke kun seriøs, jeg er ikke kun smuk, jeg er ikke kun businesswoman, jeg er ikke kun forfatter, jeg er ikke kun hende i bikinien, jeg er ikke kun …. osv…

Jeg er også alt det modsatte og mere til.

Og så er jeg slet ikke formet til at passe i en kasse 🙂

Jeg er ganske enkelt MIG med alle mine egenskaber ligesom du er DIG med alle dine egenskaber, og hvis vi hver især kunne være okay med den vi er, hvis vi kunne acceptere og elske os selv som det enestående menneske, vi hver især er, så kunne vi også lade andre være som den de nu en gang er, uden at de behøvede at kommes ned i en kasse påklistret et mærkat.

Juleknus fra en stærk sårbar feminin kvinde med store overarme HOHOHOHOHO

http://www.christinaaros.dk